2015年3月23日星期一

Fokus på festkjoler til bryllup

Et af de nye store modelnavne er amerikanske Gigi Hadid, og hun har haft en særdeles god modeuge i det italienske. Det blev til jobs hos flere af de største huse (Dolce & Gabbana og Moschino for at nævne to), men allerbedst gjorde hun det faktisk for Max Mara. Der var noget passende over hendes personlige look kombineret med Max Maras kollektion, der gav os simpel luksus, hvor vægten var på kvalitetsmaterialer. At det hele samtidigt havde en smag af Marilyn Monroe, gjorde det kun mere succesfuldt. Det er her, at man især kan finde inspiration til sin egen garderobe til efteråret: en opulent jakke kan redde mange looks og klassisk styling er et evigt hit. Jakker og frakker var naturligvis også et nøglebegreb hos Fendi, hvor Karl Lagerfeld leverede en kollektion, der næsten virkede som en anti-tese til det tøj, som han kreerer for Chanel. Det var mere struktureret uden så meget pynt. Og mere kantet i det - man kan næsten ikke forvente andet, når man har med et modehus at gøre, der primært er kendt for deres pels- og skindbrug. Jeg kan godt lide farvepaletten med brugen af varme brune farver og knaldrød som en modvægt til den kølige hvid. Men den hvide minikjole i pels har dog også sin helt egen charme!
Læs også: Efter Cover-skandale: Nu ændrer modebranchen retningslinjer
Sommertøj om vinteren?
Gucci præsenterede nogle blomstrede kjoler i så tyndt materiale, at jeg næsten synes, at det er synd, hvis man skal vente til næste vinter. De kan sagtens måle sig med nogle af kjolerne, som blev præsenteret ved sommerkollektionerne for 2015 sidste år. Derudover var det en særdeles vellykket kollektion, hvor den tidligere chefdesigner Tom Fords fingeraftryk stadig var at finde (sex sælger med gennemsigtige toppe), men det hele var drejet i en mere brugbar og hipster-agtig retning, med sløjfer ved halsen, store briller og en lidt halvfjerdseragtig palette.
Roberto Cavalli plejer også at være garant for at sende noget sommertøj ud på catwalk’en til vinterkollektionerne, men han holdt det særdeles anstændigt denne gang. Stor applaus skal han dog have for en aftenkjole med ombré-effekt fra brun til blå og et sexet og charmerende midterparti. Ombré havde sin storhedstid for nogle år siden, men brugt korrekt kan det stadig være et hit.
Alt i alt en vellykket modeuge for italienerne - og ikke kun på grund af Londons lidt højdepunktsløse præsentation.

没有评论:

发表评论